Tallene henviser til fortiden, og tidligere resultater er ikke en pålidelig indikator for fremtidige resultater
Meta Platforms Inc. (META) er det selskab, der tidligere var kendt som Facebook. Virksomheden ændrede sit navn i oktober 2021 for at anerkende sin bevægelse "ud over 2D-skærme til fordybende oplevelser som augmented og virtual reality for at hjælpe med at opbygge den næste udvikling inden for social teknologi."[1]
Virksomheden opererer nu gennem to segmenter: Family of Apps, som omfatter de sociale netværkssider Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp, og Reality Labs, som leverer augmented og virtual reality-relateret hardware, udstyr, software og indhold. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af bestyrelsesformand og CEO Mark Zuckerberg og har hovedsæde i Menlo Park, Californien.[2]
Selskabet siger, at det når ud til mere end 3 milliarder mennesker verden over og behandler mere end 140 milliarder meddelelser om dagen.[3] Pr. 28. juli 2022 havde META en markedsværdi på ca. 435 milliarder USD, hvilket er et fald på ca. 55 % fra 982 milliarder USD pr. 30. juni 2021.[2]
| Hentet 01 jul 2022 https://s21.q4cdn.com/399680738/files/doc_news/Meta-to-Announce-Fourth-Quarter-and-Full-Year-2021-Results-2022.pdf | |
| Hentet 01 jul 2022 https://finance.yahoo.com/quote/META/ | |
| Hentet 01 jul 2022 https://about.facebook.com/company-info/ | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.newyorkfed.org/arrc/about | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.schwab.com/resource-center/insights/content//libors-slow-phase-out-continues | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.financialresearch.gov/data/libor-alternatives/ | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.sifma.org/resources/research/sofr-primer/ | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.reuters.com/article/us-usa-bonds-sofr-explainer/what-is-sofr-the-new-u-s-libor-alternative-idUSKCN1HA0H1 | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.wsj.com/articles/new-fed-rate-pulls-ahead-in-race-to-replace-libor-11565355989 |
Facebook Inc. er en amerikansk multinational virksomhed med hovedkvarter i Menlo Park, Californien. Selskabet har et omfattende socialt netværk, der giver adgang til professionelt og brugerbaseret indhold, audio/videoforbindelse, spil, mobilapplikationer og reklameplatforme.
Thefacebook.com blev grundlagt og lanceret i februar 2004 af Mark Zuckerberg og medstifterne Dustin Moskovitz, Chris Hughes og Eduardo Saverin. Den 20. september 2005 blev præfikset "the" fjernet fra "thefacebook.com" og blev blot til "facebook.com"[4]
Facebook blev oprindeligt registreret i staten Florida som et LLC og forblev en privat virksomhed fra 2004 til sin børsnotering (IPO) den 18. maj 2012. Facebooks børsintroduktion var den største for en teknologivirksomhed i historien og den tredjestørste nogensinde.[5]
Børsnoteringen viste sig at være kontroversiel, da en programmeringsfejl på NASDAQ-børsen hindrede handlen ved markedets åbning. Facebook lagde i sidste ende sag an mod NASDAQ i forbindelse med en undersøgelse fra Securities and Exchange Commission vedrørende NASDAQ's håndtering af udbuddet.[6] Omkring 18 måneder efter den oprindelige børsnotering blev Facebook (NASDAQ: FB) optaget i Dow Jones S&P 500-indekset den 20. december 2013.[7]
Facebook, der ofte er krediteret for at have bragt de sociale medier frem i forgrunden i den globale populærkultur, har i gennemsnit over en milliard daglige brugere.[4] Facebook dominerer den sociale medieindustri og tegner sig for 43,9 % af det samlede antal daglige besøg på sociale mediers websteder.[9]
I begyndelsen af 2016 blev Facebook rangeret som den fjerde mest værdifulde virksomhed med hensyn til markedsværdi i verden med en værdi på 328 mia. dollar. Det ligger kun efter Apple (AAPL), Google (GOOG) og Microsoft (MSFT) med hensyn til markedskapitalisering. CEO og grundlægger Mark Zuckerbergs nettoformue gør ham til den sjette rigeste person i verden.[4]
Facebook realiserede en betydelig økonomisk vækst for det år, der sluttede i december 2015: samlede indtægter på 17,93 mia. USD, en stigning på 44 % i forhold til 2014; driftsindtægter på 6,23 mia. USD; nettoindtægter på 3,69 mia. USD. Investorerne foretrak en værdiansættelse af fortyndet indtjening pr. aktie (EPS) på 1,29 USD.[11]
Ud over en robust vækst i omsætningen oplevede Facebook en opskrivning af sin brand-værdiansættelse. Ifølge Interbrands rangordning er Facebook i øjeblikket det 23. mest værdifulde brand i verden med en anslået værdi på 22 029 millioner USD.[9]
Begyndelsen
Siden lanceringen i februar 2004 er Facebook ofte blevet omtalt som en "game changer" eller et "fænomen". strukturen af det, der oprindeligt hed thefacebook.com, var meget forskellig fra det nuværende facebook.com. Oprindeligt var thefacebook.com et privat websted for sociale netværk med medlemskab, der blev tilbudt specifikt til studerende på Harvard. Efterhånden som populariteten og medlemstallet voksede på Harvard, blev adgangen til thefacebook.com snart udvidet til også at omfatte Stanford og Yale.
Da thefacebook.com blev lanceret, blev grundlæggeren (og daværende Harvard-studerende) Mark Zuckerberg hurtigt omgivet af kontroverser. En uge efter den første lancering i februar 2004 anklagede seniorerne Divya Narenda, Cameron Winklevoss og Tyler Winklevoss Zuckerberg for at have stjålet ideen til thefacebook.com. På det tidspunkt var der enighed om, at beskyldningerne mod Zuckerberg sandsynligvis ikke var andet end sure opstød. Men da thefacebook.com voksede i størrelse, og potentialet for at tjene penge på webstedet blev meget reelt, udviklede beskyldningerne sig til retssager mod Zuckerberg med påstand om "tyveri og bedrageri" af intellektuel ejendomsret. Retssagerne vedrørende Zuckerberg og thefacebook.com varede indtil 2007, hvor begge parter blev enige om et økonomisk forlig.
Bortset fra kontroverserne var Zuckerberg straks klar over den hurtige vækst og den potentielle værdi af det sociale netværkssite. Blot få måneder efter at thefacebook.com blev lanceret første gang, gik Zuckerberg sammen med to Harvard-kolleger, Dustin Moskovitz og Chris Hughes, med ideen om at tage platformen til det næste niveau. Der blev foretaget store ændringer i juli 2004, især i forbindelse med thefacebook.com's navn og base for operationer. For det første blev "thefacebook.com" til "facebook.com". For det andet blev virksomheden flyttet til Palo Alto, Californien, fra Cambridge, Massachusetts.
Mellemliggende år
Da flytningen til Californien var gennemført, begyndte Facebook hurtigt at få flere medlemmer. Pr. 1. december 2004, 10 måneder efter den første lancering, havde Facebook fået en million aktive brugere. I et forsøg på at udnytte den tilsyneladende store efterspørgsel begyndte Zuckerberg og hans partnere at tilføje gymnasier, high schools og internationale organisationer til den voksende Facebook-ramme.
Den 1. december 2005 var facebook.com's medlemstal vokset til seks millioner brugere. Tendensen med eksponentiel brugervækst ville fortsætte indtil 2012, hvor en svimlende milliard mennesker ville være aktive på Facebook.[4] Nyere skøn (dateret 27. januar 2016) viser, at Facebooks medlemstal er 1,59 milliarder aktive brugere.
I takt med Facebooks medlemsvækst blev den unge virksomheds monetarisering af hjemmesiden og rentabilitet en markedskraft for sig selv. Fra 2005 til 2012, da Facebook eksisterede som en udelukkende privat virksomhed, var indtægtsstrømmene betydelige. I de to år, der gik forud for, at Facebook blev børsnoteret, var den samlede indtægt på 606 mio. dollar i 2010 og 3,7 mia. dollar i 2011. De store indtægtskilder gjorde Facebook til en oplagt kandidat til en børsnotering på NASDAQ-børsen.
Fra privat til offentlig
Gennem hele virksomhedens historie har en af de fremtrædende debatter om Facebooks værdi været centreret om en mulig indtjening af penge på Facebooks kerneforretning, nemlig konnektivitet. Økonomer, investeringsbankfolk, politikere og endda handlende har overvejet den potentielle værdi af Facebook-aktier. Er det muligt at tjene penge på konnektivitet? Er den svimlende vækst, der er opnået i årene siden Facebooks lancering, bæredygtig? Kan en ukonventionel forretningsmodel lykkes på lang sigt? Det åbne marked gav svar på disse spørgsmål fra og med Facebooks børsintroduktion (IPO) den 18. maj 2012.
Facebooks børsintroduktion var den tredjestørste i historien og langt den største af alle virksomheder i teknologisektoren. Med det titaniske mål på 5 milliarder USD, der skulle indsamles under børsintroduktionen, blev Facebook-aktien oprindeligt vurderet til 38 USD pr. aktie, hvilket genererede en forventet virksomhedsværdi på 104 milliarder USD. Men ligesom kontroverserne omkring Zuckerberg og grundlæggelsen af Facebook, hindrede kontroverserne IPO'ens lancering på NASDAQ-børsen.
Den 18. maj 2012, kort før lanceringen af Facebooks børsintroduktion, stod tekniske "fejl" på NASDAQ-børsen i centrum. Åbningen af handelen med Facebook-aktier blev forsinket i 30 minutter, hvilket kastede kaos over matchningen af købs-/salgsordrer i ordrekøen. Nogle handlende oplevede, at deres markeds- og limitordrer blev proaktivt udfyldt, mens andre detailhandlere ikke var i stand til at annullere ordrer eller til at udjævne mystisk aktive positioner. "Fejlen" på NASDAQ-børsen blev tilskrevet, at den børsbaserede software blev overvældet af den enorme strøm af ordrer vedrørende Facebook-aktier. Det anslås, at 82 millioner Facebook-aktier skiftede hænder i løbet af de første 30 sekunder af den aktive handel. Efter en indledende stigning til næsten 45 USD pr. aktie lukkede aktien til 38,23 USD, hvilket er tæt på åbningskursen på 38 USD. Da Facebooks børsintroduktion ikke levede op til forventningerne, blev den anset for at være det største IPO-flop nogensinde.
Konsekvenserne af Facebooks IPO-debacle var betydelige. Investorernes tillid til Facebooks værdiansættelse blev rystet, og i de kommende måneder nåede aktien bunden i de høje tiår. Investorerne anlagde gruppesøgsmål mod Facebook og den ledende garanter JP Morgan for "selektiv offentliggørelse" af ændrede indtægtsprognoser før børsintroduktionen. Selv NASDAQ selv var part i retssager og endte i 2015 med at kompensere detailinvestorer med 26,5 millioner USD for den softwarefejl, der påvirkede handelen om morgenen den 18. maj 2012.
Siden den samlede børsintroduktion har væksten i Facebooks aktieværdi afspejlet væksten i antallet af aktive brugere. Aktiekursen er steget fra en lav værdi efter børsintroduktionen på 18 USD pr. aktie i august 2012 til at nå op over 100 USD pr. aktie i oktober 2015. FB-aktien handles fortsat nord for 100 USD i første kvartal af 2016 med et højdepunkt på 116,99 USD pr. aktie.
Selskabskultur
I løbet af sin historie har Facebook eksisteret som et ukonventionelt mål, der er opnået ved hjælp af innovative midler. Facebooks hovedkvarter (1 Hacker Way, Menlo Park, Californien) er i sig selv en hyldest til "hacker"-mentaliteten, hvor man skaber nye muligheder ud af gamle realiteter. Med ledelsens ord: "Facebook er defineret af vores hacker-kultur og miljø, der belønner kreativ problemløsning og hurtig beslutningstagning."[4] Facebooks ledelse anser "hacker"-kulturen for at være en afgørende del af opfyldelsen af virksomhedens erklærede mission om at "gøre verden mere åben og forbundet".
I sin kerne er Facebooks virksomhedskultur baseret på evnen til at innovere og maksimere kreativiteten. Størstedelen af produktionen findes i form af computerkode, og der er således ingen fysiske beviser på, at der er blevet udtrykt kreativitet eller udført arbejde. I et forsøg på at visualisere den håndgribelige kreativitet, der finder sted på en given Facebook-installation, har virksomheden fremmet den konstante udstilling af ny kunst eller kunstneriske udtryk i sit "artist in residency program." Ifølge Facebook repræsenterer de friske stykker "kunstneriske udtryk" en innovationsånd, der er en integreret del af virksomhedens mission.
Facebooks virksomhedsslogan opsummerer Facebooks ønske om kreativitet og innovation blandt sine medarbejdere. Sloganet "This journey is 1% finished", der er synligt hængt op på væggene på Facebooks campusser, skal inspirere til vækst gennem innovation.[4] Sloganet er meget lærerigt i forhold til den ønskede kultur hos Facebook: innovation er konge, og behovet for nye grænser og horisonter er altafgørende for den fortsatte vækst og udvikling af nye kerneforretninger.
Medarbejdernes frynsegoder hos Facebook er også repræsentative for den værdi, som ledelsen tillægger de mennesker, der får Facebook til at køre. Generøse betalte forældreorlovspakker, gaveannoncer, omfattende betalt ferie og gourmetmåltider er nogle af de incitamenter, der tilbydes i et forsøg på at fremme medarbejdernes motivation og fastholdelse i den konkurrenceprægede teknologisektor. Ved udgangen af 2015 havde Facebook 12.691 fuldtidsansatte, hvilket er vokset hvert år siden virksomhedens start i 2004.
Muligheden for øjeblikkeligt at interagere med et individuelt udvalgt netværk af associerede personer var grundlaget for og nøgleelementet i Facebooks forretningsmodel. Men efterhånden som virksomheden har udviklet sig til den multinationale globale enhed, som den er i dag, bidrager andre indtægtskilder i høj grad til Facebooks bundlinje.
Social Networking Platform
I 2005 gik Facebook fra at eksistere som en ren tekstbaseret opslagstavle til at være en grafisk drevet grænseflade. Dette blev opnået ved at gøre det muligt for brugerne at uploade personlige billeder. Umiddelbart efter indførelsen af ubegrænsede upload af billeder blev Facebook det tiende mest benyttede websted på internettet.
Som tiden er gået, og teknologien har udviklet sig, er det lykkedes Facebook at blomstre i toppen af branchen for sociale medier. Indførelsen af banebrydende kommunikationsinnovationer har øget funktionaliteten af facebook.com-platformen. Et par eksempler omfatter indførelsen af live chat-funktionalitet i 2008, videoopkald i 2011 og fuldt integreret voice over protocol via Messenger-appen i 2013.[4]
Efterhånden som mobilapplikationer er kommet i forreste række i forbindelse med onlineforbindelser, har Facebook tilpasset sig brugernes skiftende ønsker ved at frigive en række mobilapplikationer. Samlet set er Facebook førende inden for sociale medier, når det gælder om at tilbyde deres kundekreds muligheder for tilslutningsmuligheder.
Reklamemuligheder
Sammen med at tilbyde brugerne en teknologisk avanceret mediekonnektivitetsplatform er Facebooks primære indtægtskilde salget af reklamemuligheder rettet mod virksomheder. Reklameprodukterne spænder fra den gratis oprettelse af en Facebook-side til webapplikationer og specialiserede reklamemuligheder.
Specialiserede reklamer er meget populære blandt webbaserede reklamekampagner. Facebook giver kunden mulighed for at præcisere annonceringspublikummet gennem tilpassede muligheder. Målgrupper kan opbygges ved at vælge relevante kundekarakteristika og demografiske data i Facebooks "annoncebygger". Omkostningerne kan styres ved at oprette budgetter og forskellige prismuligheder, som alle er let tilgængelige på Facebooks websted eller mobilapplikation.
Facebook Inc.'s reklamesalg står for størstedelen af sin samlede omsætning. Facebooks reklameindtægter nåede op på 16 milliarder USD i 2015, hvilket svarer til næsten 65 % af de samlede reklameindtægter for hele sektoren for sociale netværk. Økonomiske titaner som Ford, Wal-Mart og McDonalds har erkendt Facebooks evne til at nå potentielle kunder og har investeret store beløb i reklamer på både webstedet og mobilapplikationen.
Alle udtalelser, nyheder, undersøgelser, analyser, priser, andre oplysninger eller links til tredjepartswebsteder er generelle markedskommentarer og udgør ikke investeringsrådgivning. FXCM påtager sig intet ansvar for tab eller skade, herunder, uden begrænsning, for tab af fortjeneste, som direkte eller indirekte kan opstå som følge af brug af eller tillid til sådanne oplysninger.
| Hentet 01 jul 2022 https://s21.q4cdn.com/399680738/files/doc_news/Meta-to-Announce-Fourth-Quarter-and-Full-Year-2021-Results-2022.pdf | |
| Hentet 01 jul 2022 https://finance.yahoo.com/quote/META/ | |
| Hentet 01 jul 2022 https://about.facebook.com/company-info/ | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.newyorkfed.org/arrc/about | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.schwab.com/resource-center/insights/content//libors-slow-phase-out-continues | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.financialresearch.gov/data/libor-alternatives/ | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.sifma.org/resources/research/sofr-primer/ | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.reuters.com/article/us-usa-bonds-sofr-explainer/what-is-sofr-the-new-u-s-libor-alternative-idUSKCN1HA0H1 | |
| Hentet 12 aug 2019 https://www.wsj.com/articles/new-fed-rate-pulls-ahead-in-race-to-replace-libor-11565355989 |
Når FXCM udfører kundernes handler, kan FXCM blive kompenseret på flere måder, som omfatter, men er ikke begrænset til: spreads, opkrævning af provisioner ved åbning og lukning af en handel og tilføjelse af et tillæg til rollover osv. Provisionsbaseret prissætning gælder for Active Trader-kontotyper.
Links til tredjeparter: Links til tredjepartswebsteder er kun til rådighed for din bekvemmelighed og til oplysningsformål. FXCM bærer intet ansvar for nøjagtigheden, indholdet eller andre forhold i forbindelse med det eksterne websted eller for indholdet af efterfølgende links og påtager sig intet ansvar for tab eller skader som følge af brugen af dette eller andet indhold. Sådanne websteder er ikke under vores kontrol og følger muligvis ikke de samme standarder for beskyttelse af personlige oplysninger, sikkerhed eller tilgængelighed som vores. Læs venligst de linkede websteders vilkår og betingelser.
Børsen: ${getInstrumentData.exchange}
${getInstrumentData.bid} ${getInstrumentData.divCcy} ${getInstrumentData.priceChange} (${getInstrumentData.percentChange}%) ${getInstrumentData.priceChange} (${getInstrumentData.percentChange}%)
Disse materialer udgør markedsføringskommunikation og tager ikke hensyn til dine personlige forhold, din investeringserfaring eller din aktuelle finansielle situation. Indholdet leveres som generelle markedskommentarer og bør ikke opfattes som nogen form for investeringsrådgivning, investeringsanbefaling og/eller en opfordring til at foretage investeringstransaktioner. Denne markedskommunikation indebærer eller pålægger dig ikke en forpligtelse til at foretage en investeringstransaktion og/eller købe investeringsprodukter eller -tjenester. Dette materiale er ikke blevet udarbejdet i overensstemmelse med lovkrav, der har til formål at fremme investeringsanalysers uafhængighed, og er ikke omfattet af noget forbud mod handel forud for formidling af investeringsanalyser.
FXCM og dets tilknyttede selskaber er på ingen måde ansvarlige over for dig for eventuelle unøjagtigheder, fejl eller udeladelser, uanset årsag, i indholdet af disse materialer eller for eventuelle skader (direkte eller indirekte), der måtte opstå som følge af brugen af sådanne materialer, tjenester og deres indhold. Enhver person, der handler på grundlag af dem, gør det derfor udelukkende på eget ansvar. Sørg for at læse og forstå vores fuldstændige ansvarsfraskrivelse vedrørende ovenstående oplysninger, som kan tilgås her.