Hvad er G20?

I lighed med Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken er Gruppen af 20 (G20) en international finansiel myndighed. Men i stedet for at yde lån eller finansiel bistand til medlemslandene er G20 et konsortium, der har til opgave at tage fat på de vigtigste globale økonomiske udfordringer i dag.

Sammensætning og mission

G20 består af verdens økonomiske supermagter, finansielle ledere og udviklingslande. Som helhed repræsenterer G20-medlemmerne alle kontinenter (undtagen Antarktis), to tredjedele af verdens befolkning og 85 % af den globale økonomiske produktion. G20 består officielt af 19 medlemslande, Den Europæiske Union (EU) og det permanente gæsteland Spanien. Nedenfor er en liste over de enkelte medlemslande efter region:^[1]

• Afrika: Sydafrika
• Asien: Kina, Indien, Indonesien, Japan, Japan, Sydkorea
• Amerika: Argentina, Brasilien, Canada, Mexico, USA
• Europa: Frankrig*, Tyskland*, Italien*, Rusland, Det Forenede Kongerige*, EU-medlemmer
• Mellemøsten: Saudi-Arabien, Tyrkiet
• Oceanien: Australien

*_De vigtigste EU-økonomier, med Det Forenede Kongerige planlagt til at forlade i marts 2019_

Selv om G20 ikke har noget permanent hovedkvarter eller fysisk hjemsted, mødes dets organer på regionalt plan i løbet af året. G20 fungerer som en upartisk og uafhængig tænketank og har følgende formelle mission:^[2]

1. "At fungere som formidler og mægler for ekspertdiskurs med fokus på innovationsdrevet kommunikation."
2. "Initiere og koordinere kommunikation mellem regeringer, erhvervslivet, den akademiske verden og unge i et forsøg på at skabe en bæredygtig win-win-situation for alle involverede parter."

Historie

Oprettelsen af G20 går tilbage til slutningen af 1990'erne og en beslutning om at udvide den eksisterende Gruppe af Syv (G7). Med henvisning til et behov for at "udvide dialogen om centrale økonomiske og finansielle politiske spørgsmål" og samtidig "fremme samarbejdet og opnå bæredygtig global økonomisk vækst for alle" søgte de fungerende G7-ministre at udvide gruppens rækkevidde. Resultatet blev, at verdens mest indflydelsesrige økonomier, både avancerede og nye økonomier, blev inddraget.

En af inspirationerne bag oprettelsen af G20 var de rammer, der blev opstillet i Bretton Woods-aftalerne. I december 1999 indkaldte de fungerende G7-ledere "modparter fra en række systemisk vigtige lande fra regioner rundt om i verden" til Berlin i Tyskland^[4], hvor de havde til opgave at drøfte de udfordringer, som det internationale økonomiske og finansielle miljø står over for, og blandt de inviterede var førende globale magter og udviklingslande. Desuden deltog repræsentanter fra flere af de lande, der har holdt fast ved Bretton Woods, som f.eks. IMF og Verdensbanken, i mødet i Berlin.

Et af G20's grundlæggende principper var at anerkende udviklingslandenes voksende betydning og fremme fuld integration af den globale økonomi. Disse mål blev skitseret i G20's mandat:^[3]

• At bidrage til at forme den internationale dagsorden
• At drøfte økonomiske og finansielle spørgsmål, som der ikke er enighed om
• At forebygge og løse internationale finanskriser
• At styrke de finansielle systemer gennem gennemsigtighed

I løbet af de ca. to årtier, G20 har eksisteret, har G20 gjort særlige tiltag i tider med ekstraordinære prøvelser.

• Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev der afholdt et hastemøde mellem G20-medlemmerne i Ottawa, Canada. På konferencen blev der indført en hidtil uset række kontrolforanstaltninger for at stoppe den internationale finansiering af terroraktiviteter. I de følgende år blev retningslinjerne vedtaget af alle G20-medlemmer. ^[5]
• Under den globale økonomiske krise i 2008-10, der var på sit højeste, greb G20 ind ved at holde et ekstraordinært møde i foråret 2009. Efter sammenbruddet af lånegiganten Lehman Brothers var der reelle spørgsmål om den globale økonomis fremtidige levedygtighed. På forårstopmødet i London i Det Forenede Kongerige forhandlede den daværende britiske premierminister Gordon Brown en aftale på plads, som krævede, at der blev tilført en stimuleringspakke på 1,1 billioner USD til den globale økonomi^[6] Denne stimulering er blevet krediteret for at have afværget en verdensomspændende depressionscyklus og for at være det første skridt til at rette op på problemet med "too big too fail", som de kommercielle bankinstitutter står over for.

Selv om G20's resultater ofte roses som en beroligende indflydelse i finansverdenen, er de ikke uden kritik. Kritikere betragter indsatsen som "eksklusiv" og hævder, at G20 har styrket virksomhedernes magt, ignoreret klimaforandringer, lukket øjnene for social uretfærdighed og været tolerant over for autoritære regimer.^[7] Disse påstande er med jævne mellemrum blevet fremsat af ledende oppositionsorganisationer som Greenpeace og Oxfam Tyskland. Efterfølgende er organiserede protester almindelige i forbindelse med det årlige ledertopmøde, og en af de største i historien fandt sted i 2017 i Hamborg i Tyskland.

Form og funktion

I løbet af hvert kalenderår gennemfører G20 en omfattende dagsorden. Der afholdes mere end 50 regionale konferencer for medlemsrepræsentanter, kendt som "sherpaer", for at behandle alle presserende spørgsmål, der stammer fra den globale finansverden. Fokus for disse møder er kategoriseret som værende i et af to "spor":^[8]

• Finanssporet: Finansklassifikationen omfatter alle møder, der involverer G20-finansministre, centralbankmyndigheder og tilknyttede organer. De spørgsmål, de behandler, har rod i finans og økonomi, og emner som pengepolitik, valutakursvolatilitet, finansiel regulering og infrastrukturudvikling drøftes ofte.
• Sherpa Track: Hver medlemsstats repræsentant, eller "sherpa", har til opgave at behandle bredere samfundsmæssige spørgsmål. Politik, handel, energi og ligestilling mellem kønnene er nogle af de emner, der regelmæssigt undersøges af arbejdsgrupper på planlagte sherpa-funktioner.

Hvert år får et udvalgt medlemsland mulighed for at fungere som formand for G20. For at sikre en problemfri gennemførelse af den årlige dagsorden arbejder det fungerende formandskab sammen med den tidligere og efterfølgende administration. Dette kollektiv kaldes "trojkaen".

Når årets arbejde er afsluttet, afholdes det årlige ledertopmøde for at udstede G20's fælles erklæring. Trojkaen arbejder sammen for at sikre konsistensen af ledertopmødet og fremme den officielle dagsorden for mødet.

G20-ledernes topmøde

En af G20's nøglefunktioner er det årlige ledertopmøde, hvor statsoverhoveder, centralbankchefer og forskellige civile ledere og erhvervsledere inviteres til at udveksle idéer om den globale økonomiske sundhed. Det afholdes over en to-dages periode og er kulminationen på årets arbejde. Efter ledertopmødet afgiver G20 en formel erklæring om de officielle anbefalinger, der er udarbejdet i løbet af året.^[8]

Det første ledertopmøde blev afholdt i 2008 i Washington D.C., USA. Siden da er det periodiske møde blevet afholdt på forskellige internationale steder:^[10]

Leaders Summit 2018 blev afholdt fra den 30. november til den 1. december i Buenos Aires, Argentina, og mere end 5 000 delegerede deltog i mere end 100 møder med fokus på industri og finans.^[11]

Fremtidige spillesteder annonceres på forhånd på samme måde som ved de olympiske lege. G20-medlemsstaterne skifter om og om igen æren af at være vært for ledernes topmøde, og værtsbyerne udpeges af ledelsen i den nation, der er formand for G20. I 2019 blev Japan nomineret til at være vært for topmødet, og i 2020 tilfalder denne opgave Saudi-Arabien.^[12]

På det årlige G20-ledertopmøde deltager de mest magtfulde stats- og erhvervschefer i verden. Ofte øger nyheder fra konferencen prisvolatiliteten på aktie-, futures- og valutamarkederne.

Resumé

Selv om G20 ikke er et officielt reguleringsorgan, har G20 en formidabel magt, når det drejer sig om internationale finanser. Dets dagsorden fører ofte til reformer og definerer vejen for de globale økonomiske og monetære systemer. I tider med fremgang eller krise betragtes G20 som en søjle i verdens finansverden og som et førende beslutningsorgan.